Om Handicaprådet

Læs om Handicaprådets formål, hvornår rådet blev oprettet samt hvordan man bliver en del af Handicaprådet.

Handicaprådets formål

Handicaprådets primære opgave er at rådgive Borgerrepræsentationen i handicappolitiske spørgsmål. Det betyder, at Handicaprådet bliver hørt i alle initiativer, der påvirker mennesker med handicap i byen samt at Handicaprådet har årlige samarbejdsmøder med alle kommunens politiske udvalg. Handicaprådet arrangerer derudover 5 årlige møder for dets medlemmer, hvor aktuelle handicappolitiske temaer og konkrete spørgsmål drøftes.

Handicaprådet har også til opgave at være bindeled mellem politikere og borgere. Derfor afholder rådet også offentlige møder, hvor alle borgere inviteres med, f.eks. den årlige handicapkonference og valgmøder i forbindelse med valgår. Derudover modtager rådet meget gerne henvendelser fra borgere, der har input til et emne, område eller problemstilling af mere generel karakter, som bør drøftes med politikerne. 

Hvornår blev handicaprådet oprettet?

I 2006 blev det lovpligtigt for alle danske kommune at have et handicapråd. Det var holdningen, at når kommunerne overtog flere opgaver på handicapområdet fra amterne (pga. strukturreformen) var det afgørende, at brugerinddragelsen blev systematiseret og konsekvent. Tidligere var handicaprådene frivillige for kommunerne, der heller ikke var forpligtet til at høre dem i alle sager vedrørende borgere med handicap.

Selvom rådene er lovpligtige, er det op til de enkelte kommuner, hvor mange ressourcer handicaprådene har til rådighed. I Københavns kommune bliver Handicaprådets arbejde prioriteret højt, da der gives ca. 1 mio. kr. til sekretariatsbetjening af rådet samt til rådets aktiviteter. Det giver bl.a. rådet mulighed for at planlægge sine egne borgermøder og konferencer, hvor der sættes fokus på aktuelle udfordringer på handicapområdet.

Hvordan bliver man en del af Handicaprådet?

Handicaprådets pladser besættes på ny ved hvert kommunalvalg. Borgerrepræsentationen sammensætter rådets medlemmer. Det fungerer således, at de vælger 7 medlemmer og 7 stedfortrædere blandt deres egne medlemmer efter et hensyn til, at flest mulige udvalg er repræsenteret i rådet. 

Derudover skal Borgerrepræsentationen godkende de resterende 7 medlemmer og 7 stedfortrædere, som Danske Handicaporganisationer (DH) indstiller til pladserne fra deres medlemsorganisationer. Her tages der også hensyn til, at der skal være en bred vifte af handicaporganisationer repræsenteret.

Hvad kan Handicaprådet ikke?

Handicaprådet sagsbehandler ikke og kan heller ikke tage enkeltsager op, dvs. sager som vedrører specifikke personale- eller klagesager.

Forretningsorden for Handicaprådet i Københavns Kommune